lejlighedsdigt iii

du samlede terningerne op og lagde
to
til det forrige
slag til de forrige øjne
    hvad havde du set? tilfældets sang
igennem vores kroppe? tingenes egen
programmerede kraft? du viste
de skælvende sten monumentet men kunne ikke finde
sætningen ordene:
    hvad laver du her? hvad
laver vi her? du gik
på stierne du gik under blade af ild
under planeternes hærværk og de
sejlende popler; ét er besyngelsen noget andet er tingene selv
    så du samlede alle dine minder
til et blændende landskab af ord
og imens du sang med grenenes knitren
om det komplekse mønster der tegner sig
bag alle tings urolige torden
mærkede du
en stille prikken
i dine øjne
under universet som heller ikke ser