25. april

Stederne forandrer sig. Jeg arbejder med betydningsdannelsen, at få den urolige kraft til at samle sig i et punkt. Så kan man komme ud i landskabet, helt ud i det. Stå derude i ådalen og skimte lidt fugle, lidt vind i de ellers så rolige siv. Så er det bare sådan. Det nyttesløse, det unødvendige. At løbe efter en sjælden fugl, en sær samling sten, lidt grove udskæringer. Så er det et sted man kan se solen stå op fra. Sidde derude i landskabet og samle på sol. Så er det sådan. Med den vildeste kraft uden realisme, fordi der ikke er nogen gyldne kyster til stede. Så er det ikke andet end en sti. Så er det ikke andet end en meningsløs vej ud i ingenting. Henover parcellerne og den fugtige jord. Så er det bare noget dyrene kan gå rundt under. Uden at tvivle. Hej ko, står du lige og gumler på græsset sammen med vinden?