lejlighedsdigt i-iv

i

du savnede rundkørslerne
om dine sko i det grønne

græs, græsset
med sine hemmelige bånd
mellem mennesker

du skrev skulpturer i luften
som ikke lige lignede

det store granit
ville ikke forstyrres

mens andre helst ville skrives med krudt

ii
 

geologisk museum var lukket
botanisk have var lukket

du kunne ikke komme ind

til hvalens skellet (dets urolige linjer bag kødet)

så du satte dig i en fjernere poesi
og talte afstanden

fra det mørke træ og dets grene
som ikke længere tilhørte

træet hvis friske skud tilhørte jorden

(selv hvis du tog mine

fingre
ville de ikke begynde at gro)

iii

 

du mødte en mand for enden af linjen
han sad med altings vægt
i sine hænder

og morede sig over samfundets løgne

han var en velklædt galskab
som sad der tilfældigt

det grinede du af
og begyndte at tro på en rig forfatter


iv

du manglede endnu at bevise
at narhvalens horn var narhvalens horn

og at ordene altid
havde gang i tilfældets dans

du blev ved med at tage skridt i den rigtige retning
alligevel gik du i ring
om den samme dumme tomhed

og var allerede så tæt på at det ikke lignede noget