noter

så sang du en vej gennem tingene
du så
en gadelygte og en gammel hund i den frosne ørken
nej fra vinduet i trappeopgangen
dine nøgne fødder først linoleumet først
fliserne asfalten græsset

der var endnu lang vej for alt der er fjernt
ligger nærmere end alle de nærmeste
ting dybden
i din hovedpine slap ikke længere
ud af dens fjerne
tryk på skyggerne

ikke engang vores spørgsmål forstod du
mens vi derimod lyttede
til tingene sangen du sang dine gyldne bure

når du åbner din dør
må du lade fingrene glide
gennem dit hår
og stille dine sko på plads
som alle andre

du ler af ensomheden
du koger pastaen direkte i tomatsovsen
du er uden krop
du ender med at ære ham
på et sprog
du ikke længere forstår