Mit indre Pompeii
zagreb
du hvilede dig mod skyerne
tågen øjnenes mælk
som sank lidt for sent i dine fjerne planeter
hvis du vågnede senere
ville en prikket sten
i din ene bukselomme
give dig
så smukke vinger
og dreje dig ind
i et tættere svimmelt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Nyere opslag
Ældre opslag
Start
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar