1. april

Var vi søvnløse lå vi
med åbne øjne og så gennem
    lyde fra gaden
Sov vi sov vi
med lukkede øjne Din lukkede hånd
    om min pik
Jeg sad ved søerne og spiste croissanter
Jeg spiste af solens system
og drak skygger af smagsløg
    af kaffe
I dag har jeg bare lyst til at gå og gå sagde du
Vi lå i en sø af aviser Vandet løb
i din radiator Lyden af
    biler og regn
Vi spiste ristet speltbrød med andepaté
drak vand i venlige slurke
    Skønhed er at løbe fra tingene
     i vores grådige afstand

Ingen kommentarer:

Send en kommentar