Forfra.

Linjerne ligger i flader som lys. Søvnen faldt ud mellem siderne. Vi tager toget kl halv otte om morgenen. Stationen, stationsbygningen er kort, siger du, og smuk, siger du, morgenen er smuk og vi står i det drivende bylandskab omgivet af hænder. Hænder og øjne og mapper og tasker. Der ligger en hemmelighed imellem vores læber, et nyt hjerte bag din jakke. Jeg. Stokbebyggelser og punkthuse og kolonihaver (gamle og slidte) synger langs skinnern,e og vi synger med.

Indeni.

Vigerslevsallé, sådan ser forstaden ud. Hvidovre, modernismens kunstværker. Det er svært at stå alene på en græsplæne og ligne et ensomt modernistisk monument.

Statue.

I hænderne mærker vi hinanden, det er foråret der synger med træerne og himlen.